COC har indspillet hele Rachmaninoffs Vesper Kammerkoret Pegasus har igennem mange år haft et fast samarbejde med at andet af Torsten Mariegaards kor, Kammerkoret Terpsichore. De to kor tilsammen, mere end 50 sangere, giver en størrelse og et volumen, der gør det muligt at opføre større værker, også med orkesterledsagelse. Vi optræder sammen under fællesnavnet Copenhagen Oratorio Choir, forkortet COC.

Repertoire
COC har hver jul siden 1995 opført Händels Messias. I 1998 føjedes Ein Deutsches Requiem af Johannes Brahms til repertoiret. Koret er dog bedst kendt for utallige opførelser af Rachmaninoffs Vesper, et værk der i sin helhed kun er opført af få danske kor. COC har som det første danske kor nogensinde indspillet og udgivet Rachmaninoffs Vesper. Indspilningen er udgivet på selskabet Classico i år 2000.

1. pris
COC vandt i november 2003, som det første danske kor, kategorien blandet kor i den 20. Schubert Korfestival i Wien. Koret blev også den samlede vinder af konkurrencen, der havde deltagelse af kor fra hele Europa.

I juryens bedømmelse var der navnlig anerkendelse af den store stilistiske bredde, som koret præsenterede i det selvvalgte program: musik af Brahms, Jørgen Jersild, Poulenc, Grieg og Rachmaninoff. Ligeledes var der lovord om korets fremførelse af det obligatoriske værk af Schubert.

2nd Grieg International Choir Festival i Bergen
COC deltog i efteråret 2007 i 2nd Grieg International Choir Festival, og blev nummer 3 i kategorien "Sacred Music.
 
  Læs mere om Copenhagen Oratorio Choir her:

www.cochoir.dk >>